Kalender leksikon  
 
 
Søg efter kalenderdata, helligdage
og deres betydning, forklaringen
på vores tidsregning og meget andet.

Skriv dit søgeord her:
 
 
 
Alle helgens dag
Oprindelig en mindefest for de kristne martyrer på 1. søndag efter pinse, nu 1. november. I den protestantiske kirke, mindefest for alle døde. I den danske folkekirke i 1770 henlagt til 1. søndag i november.
 
Alle sjæles dag
2. nov. I den katolske kirke mindedag for hensovede troende.
 
Aske onsdag
Den første af fastens 40 dage. I middelalderen mødte de bodfærdige denne dag i kirke iført sæk og aske.
 
Blå mandag
Eller flæskemandag er gamle navne for fastelavnsmandag.
 
Datoangivelse ved anvendelse af tal
Ifølge Dansk Standard DS/EN 28601 skrives dato i ren numerisk form i denne rækkefølge: År - Måned - Dag. Der anvendes udelukkende arabiske tal samt bindestreg eller mellemrum. En sådan dato skal bestå af fire cifre til angivelse af året ( dog kan to cifre anvendes, når udelukkelse af århundredet ikke kan give anledning til misforståelser), to cifre til angivelse af måneden og to cifre til angivelse af dagen. Eksempelvis datoen d. 1. juli 1996: 19960701, 1996 07 01 eller 960701, 96 07 01.
 
Døgn
Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. Det tidspunkt, solen står højest på himlen, kaldes sand middag og tiden fra en sådan til den næste et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn varierer i længden med årstiderne og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde. Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor decimalsystemet var ukendt.
 
Fastelavn
Navnet kommer fra nedertysk vastelavent: Aftenen før Fasten. Oprindelig kun dagen før askeonsdag, senere udstrakt til de sidste tre dage før kaldet for fastelavnssøndag eller flæskesøndag, blå mandag eller flæskemandag og hvidetirsdag. Nogle af disse var efter den kost man spiste, flæsk- og mælkemad. Inden den strenge fastetid slog man sig løs i disse dage med mange lege som ringridning, slå katten af tønden, rise fastelavn og optog med maskerede deltagere.
 
Fastelavnssøndag
Fastelavnssøndag falder 7 uger før påskedag.
 
Flagdage
Er bestemte dage, hvor der er officiel flagning, dette kan være officielle helligdage, eller for kongehusets medlemmer samt militære flagdage.
 
Fruedage
En række dage tilknyttet jomfru Maria: Mariæ renselse (2. febr.), Mariæ bebudelse (25. marts), Mariæ undfangelse (8. dec.) m. fl.
 
Fyrre riddere eller fyrre martyrer
9. marts. Legenden beretter om en flok soldater, som i År 320 blev udstillet nøgne på en tilfrossen sø, derefter dræbt og brændt på bålet i en armensk by Sebaste, på grund af deres kristne tro.
 
Grundlovsdag
5. juni. Til minde om Danmarks første egentlige grundlov af 5. juni 1849.
 
Hellig tre konger
De tre vise mænd fra orienten: Kaspar, Melchior og Bal-thasar, der ifølge Matthæus tilbad Jesusbarnet i Bethlehem.
 
Helligdage og fridage
Der skelnes mellem officielle fridage efter Helligdagsloven, og fridage, der er bestemt efter overenskomsten, lukkeloven og andre aftaler. Følgende dage er officielle fridage: 1. nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag. Følgende dage kan være aftalebestemte fridage: 1. maj, Grundlovsdag samt Juleaftens dag og Nytårsaftens dag, afhængig af hvilken overenskomst man arbejder under.
 
Hundedage
Ca. 23 juli-23. august. Solen står i denne tid nær Sirius (Hundestjernen).
 
Hvide tirsdag
Dagen før fastens begyndelse, se fastelavn.
 
Jul
Juledag 25. december. Jul var oprindelig navnet på den nordiske hedenske midvinterfest, hvor man "drak jul" for at opnå rig høst, og "legede jul" til guden Frejás ære. Siden 354 overtog den kristne kirke den hedenske solhvervsfest og omformede den som en fest for Jesus fødsel. I Norden beholdt festen sit oprindelige hedenske navn jul, hvis betydning er usikker. De folkeskikke og trosforestillinger, der knytter sig til julen, stammer altså dels fra den nordiske midvinterfest og dels fra den kristne fødselsfest, der igen var stærkt præget af kejserromerske nytårstraditioner. 2. juledag er helliget Skt. Stephan, den første martyr.
 
Jævndøgn
De to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele jorden, forårsjævndøgn ca. 21. marts og efterårsjævndøgn ca. 23. september. Solens bane er lodret over ækvator.
 
Korsets ophøjelse
14. september. I året 616 erobrede perserne Jerusalem og tog ifølge legenden Kristi kors med sig, men 12 år senere generobredes det af kejser Herokleios, som lod det oprejse pÅ Golgatha.
 
Korsmisse
3. maj. Legenden beretter om Skt. Helena - kejser Konstantins moder - der efter et stort eftersøgningsarbejde i 325 genfandt Kristi kors og lod det gemme i en kirke i Jerusalem.
 
Kristi himmelfart
Falder 6. torsdag efter påske. Kristendommens betegnelse for Jesu overgang til evigheden. Fejret i den kristne kirke siden det 4. århundrede pÅ den 40. dag efter påskedag.
 
Kristi Legemsfest
Katolsk fest der siden 1264 fejres 2. torsdag efter pinse til minde om indstiftelsen af nadveren.
 
Kyndelmisse
Lysfest. 2. februar. Katolsk kirkefest der fejrer Marias renselse efter Jesu fødsel. Langfredag. Siden det 2. århundrede er denne dag fejret i alle kirkesamfund som helligdag til minde om Kristi korsfæstelse.
 
Laurentius
10. august. I nætterne heromkring forekommer en sværm af stjerneskud kaldet Laurentius sværm eller poetisk Laurentius tårer.
 
Lucia
13. december. Helgeninde, døde i året 304 martyrdøden i Syrakus. Natten før helgendagen var, da den julianske kalender gjaldt i Norden, årets længste, og fejredes her med lys som en solhvervsfest. Den svenske skik med en hvidklædt Lucia brud med lys i håret og terner med lys i hånden, der besøger hospitaler o. lign. har siden 1950 bredt sig til det øvrige Norden.
 
Lyse nætter
Når solen ved midnat står mindre end 18 grader under horisonten, går aftendæmringen over i morgendæmringen, og natten siges at høre til de lyse nætter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august.
 
Mariæ bebudelse
25. marts. I den katolske kirke fejret som helligdag til minde om bebudelsen af Jesu fødsel. I middelalderen flere steder, også i Norden, regnet som nytår. I Danmark er den kirkelige højtid henlagt til 5. søndag i fasten.
 
Midsommer
Skt. Hans 24 juni, se denne
 
Morten Bisp
11. november. Helgendag for biskop Martin af Tours. Luther blev døbt på denne dag og fik navnet Martin. I Nordeuropa en traditionel slagtedag tidligere. Aftenen før, Mortensaften, spises mortensgås.
 
Måned
Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage.
 
Nytår
Efterhånden som den gregorianske kalender, der kom i 1582. blev indført i de forskellige lande (med flere hundrede års mellemrum) er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent.
 
Palmesøndag
Påkeugen begynder med denne dag, der fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem, hvor han blev hilst med palmegrene.
 
Pinse
Pinsedag falder 7 uger efter påske, oprindelig en jødisk fest. Som kristen højtid til minde om Helligåndens udgydelse over apostlene og derved kirkens grundlæggelse.
 
Påske
Denne, den kristne kirkes største højtid, til minde om Kristi død og opstandelse, er overtaget fra jøderne, men fik et nyt indhold. Hovedreglerne for påskens placering blev fastsat allerede i år 325 ved kirkemødet i Nikæa. Her blev fastslået, at påskedag skal fejres på den første søndag efter første fuldmåne efter for-årsjævndøgn. Denne indviklede beregning medfører, at påskedag kan falde mellem 22. marts og 25. april. Ugen fra palmesøndag til påskedag kaldes den stille uge og i den falder passionstiden skærtorsdag og langfredag.
 
Sankt Hans
24. juni. Ifølge kirkelig tradition Johannes Døberens fødselsdag. Talrige ikke kristelige midsommerskikke, især i Norden, er tilknyttet denne dag og særligt aftenen før, Skt. Hans aften, til eksempel afbrænding af bål.
 
Sankt Michael
29. sept. Opkaldt efter den øverste af de syv ærkeengle. Festdag i den katolske kirke. I Danmark ophævet 1770. Gl. dansk betegnelse Mikkelsdag, der almindeligvis var skiftedag for tyende.
 
Sankt Stephan
26. december. På denne dag fejres Stefanus som kristendommens første martyr, der blev henrettet ved stening i Jerusalem.
 
Skuddag
Den 24. februar i skudår. I gammel romersk kalender var februar den sidste måned, som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne, skød man sommertider en skudmåned af variabel længde ind. Denne placering af skuddag på d.24. februar blev bibeholdt af Cæsar i den julianske kalender.
 
Skudår
Grundlaget, for den kalender vi har i dag, er den julianske kalender, der blev indført i 45 f. Kr. af Julius Cæsar. Ud fra den forudsætning at et solår er nøjagtigt 3651/4 døgn bestemtes, at man havde 3 år med 365 døgn og et fjerde, skudår med 366 døgn. Imidlertid er et tropisk middelsolår (den tid det gennemsnitligt tager jorden at foretage 1 omkredsning af solen) 365,2422 døgn. Denne fejl på ca.11 minutter medførte en afvigelse på1 døgn for hver 128 år, og i 1500 tallet var fejlen blevet henved 13 døgn, hvilket gav store besværligheder for den kristne kirke, da beregningen af påsken var knyttet til forårsjævndøgn. Pave Gregorius d. 13. fik i 1582 indført den kalender, vi har nu, den gregorianske kalender. I Danmark fandt overgangen fra den julianske til den gregorianske kalender sted i året 1700 på foranledning af astronomen Ole Rømer. Det skete ved at udelade 11 dage i februar, idet mandag d. 1. marts fulgte umiddelbart efter søndag d. 18. februar. Den gregorianske fastsætter, at alle år, der deles med 4, er skudår, dog skal år, der ender på 00, kun være skudår om de deles med 400. Det gregorianske middelsolår er 24,192 sekunder længere end det tropiske, en afvigelse der først i løbet af 3571 år vil blive til 1 døgn.
 
Skærtorsdag
Torsdagen i påske-ugen. Navnet kommer fra oldnordisk skærr = ren, renselsesdag. Fra år 622 fejret som mindefest for nadverens indstiftelse.
 
Solhverv
Navnet kommer fra oldnordisk hverfa = vende. De to tidspunkter på året, hvor solen har størst vinkelafstand fra ækvator, mod nord 21. eller 22. juni, mod syd 21. eller 22. december. På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.
 
Sommertid
Sommertiden fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den sidste er nr. 715 af 12. september 1997. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem kl.02.00, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage kl. 3.00. En god huskeregel er havemøblerne som skal frem om foråret og tilbage om efteråret.
 
Store Bededag
Opr.: Den store bods- og bededag. Ifølge en forordning af 1686 blev en række bods- og bededage sammenlagt til én dag, den 4. fredag efter påske.
 
Syvsoverdag
27. juni i Danmark, i andre lande 27. juli. Ifølge en legende blev 7 kristne fra Efesos under en forfølgelse år 249 indemuret i en hule, hvor de sov i 200 år.
 
Tamperdag
Navnet på den omtalte dag har intet med at tampe, dvs. at slå med en tamp (et reb), at gøre. Første led, tamper, har vi fra plattysk tamper, temper, forkortet af quatemper, kvartal, der har optrådt i dansk som kvatember. Baggrunden både for tamperdag og kvatember er en forkortelse og omdannelse af det latinske jejunia quattuor temporum, dvs de fire fastedage ved hvert kvartals begyndelse i den katolske kirke. På tamperdag kunne man tage varsel af vejret, men først og fremmest holdtes der rundt om i landet den særlige domstol tamperetten. Som det hedder i Christian Vs Danske Lov (1683): "I ægteskabssager dømmes på de fire tamperdage om året".
 
Uge
En ugeinddeling på 7 døgn er anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa, det gamle ægypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling, helt uafhængigt af året, taget i brug. I Europa eksisterede der rundt om uger med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget 7 dagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen dette overalt.
 
Ugenummerering
Den anvendte nummerering af ugerne i kalendariet er i overensstemmelse med den af Dansk Standardiseringsråd DS/EN 28601 vedtagne standard. Efter denne standard omfatter et ugenummer altid et tidsrum på 7 dage, og mandag er den første dag i ugen. Den første uge, som indeholder mindst 4 dage af det nye år , er uge 1 og vil altid være den uge, hvor første torsdag i januar forekommer.
 
Valdemarsdag
15. juni. Dansk nationaldag siden 1912, fejres med almindelig flagning. Sagnet fortæller, at under Valdemar Sejrs korstog til Estland i 1219, dalede Dannebrog ned fra himlen pÅ denne dag. Det skete under slaget ved Reval, som svar pÅ ærkebiskop Andreas Sunesons bønner til himlen om hjælp i kampen. Dagen er tillige Genforeningsdag, pÅ denne dato i 1920 kom Sønderjylland tilbage til Danmark efter at have været tysk siden 1864.
 
Valgborgmesseaften
Natten før Valborgdag, var siden oldgermansk tid fejret med forårsfester. 1. majdagen er nu mest kendt som arbejderbevægelsens festdag, der fejres med optog og møder. Højtideligholdelsen blev vedtaget pÅ "Anden Internationale" 1889, fejret i Danmark siden 1890.
 
Voldersmisse eller Valborgsdag
1. maj. Opkaldt efter en katolsk helgeninde, Valborg (død 779).
 
År
Et år er den tid, det tager jorden at foretage en omkredsning af solen. Et tropisk middelsolår er 365,2422 døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn. Tilpasning af kalenderår til middelsolår, se skudår.